21-02-2020

forurenet drikkevand i hanerne

Minister: Tilladelser til forurenet drikkevand i hanerne er nødvendige 

VAND: Så længe der ikke er en sundhedsrisiko, skal det fortsat være muligt for vandværker at levere forurenet drikkevand til borgerne, mener miljøministeren. ”Det kan undtagelsesvist være en nødvendighed,” lyder det.

 

Der er ikke nogen vej udenom. I nogle tilfælde er det simpelthen nødvendigt, at vandværker får lov til at levere drikkevand til borgerne, selv om det overskrider grænseværdien for pesticider.

Det mener miljøminister Lea Wermelin (S).

”Jeg ville ønske, at der ikke var behov for at give dispensationer til drikkevandet, men det kan undtagelsesvis være en nødvendighed for at sikre, at danskerne kan modtage drikkevand,” siger hun til Altinget i en skriftlig kommentar.

Ministeren understreger, at der kun bliver givet dispensationer, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed har udtalt, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko, og at der ingen andre alternativer er.

https://www.altinget.dk/artikel/191479-wermelin-afviser-enhedslisten-tilladelser-til-forurenet-drikkevand-er-noedvendige